top of page
Søg
Dthunberg

Et liv i balance - Lidt om Yin og Yang


BALANCE

Mit job er, kort fortalt ”at hjælpe DIN krop til at finde balancen


Der er Så meget vi ved om kroppen - Og så er der rigtig meget vi IKKE ved noget eller nok omkring.

Ting vi troede vi vidste noget omkring, som så viste sig at være helt anderledes end forventet

Vi udvikler os selvfølgelig som mennesker, og alt omkring os, er IKKE som det var for 100 år siden (Både heldigvis! og ærgerligt nok! )


Når der er for meget af ét så prøver naturen (herunder også vores kroppe) at finde balance med at tilsætte mere af det andet.

I dette opslag taler jeg om ENERGI. Om Yin og yang.

Om den feminine og den maskuline energi.

Om hvordan for meget af det ene, kan give ubalancer i krop og sind.

Vi lever i en hurtig verden. En verden der kræver hurtighed og udadvendthed. Der kræver handling og tanker. Alt dette frem for langsomhed og indadvendthed samt følelser.


Når vi taler om Yin og Yang så er en præsentation nok vigtig!

Den må blive kort, for ellers kunne jeg skrive side op og ned om emnet


I den østlige filosofi anser man Yin og Yang for fundamentet for alt. – De er modsætninger, men afhængige af hinanden og fungerer kun i kraft af hinanden. – De er en helhed trods forskelligheden

Intet er statisk – Alt er foranderligt. Og det er selve livet.

Der er feminin og maskulin

Maskulin er bla hurtighed, varme, tør, aggressiv, lys, udadvendt, hård

Feminin er bla langsomhed, blød, våd, kold, eftergivende, passiv, indadvendthed og mørke

Det er dualiteter som ikke kan være uden den anden.


Men for at trække det ned til vores liv, så er rigtig mange af os i den maskuline energi det meste af dagen. Det går hurtigt, du er udadvendt og ”er på” det meste af den vågne tid. VI er i hovedet hvor der hele tiden skal tages stilling til indput der kommer væltende. Det kan være på gaden, i bussen, i frokost pausen, igennem skærmen, på din telefon. Osv osv.

Yang, den udadvendte hurtige energi må ikke anses som ”forkert” da den er vigtig for at nå noget, for at være til, for at kunne stå op om morgenen og komme ud af døren.

Ligeledes må Yin heller ikke anses som ”forkert”. At man trækker sig, bliver lidt indadvendt, at man er passiv.


Det der giver ubalance, er for meget af DEN ENE af dem.


Derfor handler det også om at tage tid til at trække sig, og lade op ved indadvendtheden, hvis du som størstedelen af befolkningen, lever i den hurtige energi dagligt.


Gode råd til at få mere YIN ind i hverdagen


  • En gå tur i skoven, uden musik i ørerne vel at mærke.

  • Vejrtrækninger med indadvendt fokus. Med lukkede øjne.

  • Yin yoga

  • Meditation

  • En tur på briksen hos mig med fokus på langsomlighed og RO

  • At lægge telefonen fra sig når man træder indenfor sin egen dør og lægger den væk sammen med andre devices for at undgå den form for stimuli


Øv dig i ovenstående - Og husk der skal være plads til begge dele for at finde balancen.


Kærligst Dorthe

1.177 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page